A.P.C. er et fransk mærke, som blev grundlagt af Jean Touitou i 1987 A.P.C. står for Atelier de Production et de Création, som kan oversættes til ’værksted for produktion og kreation’. Jean Touitou fik idéen til at lave sit eget tøjmærke, som en modreaktion på den prangende og overdådige stil, der var i Paris på det tidspunkt. Hans holdning var, og er stadig – at tøj ikke skal overskygge personligheden, hvilket var motivationen bag at designe, enkle smukke og stilrene styles. A.P.C. bliver ofte beskrevet som “Parisian cool” og er meget synlig i de parisiske gader og stræder.